Petiteknit - Ballon Sweater - Enkeltopskrift

Petiteknit - Ballon Sweater - Enkeltopskrift

50,00 DKK


Ingen bedømmelse

Model/Varenr.: 13541
Lagerstatus: På lager
stk.

Petiteknit - Ballon Sweater - Enkeltopskrift

 

Denne opskrift er på dansk.

Ballonsweateren er en oversized sweater med ballonærmer, der begynder langt nede på skuldrene og understreges af en tætsiddende rib ved håndleddene. Ballonsweateren strikkes oppefra og ned. I begyndelsen af bærestykket strikkes skulderudtagninger samtidig med, at der strikkes vendepinde for at danne halsudskæringen. Herefter strikkes for- og bagstykke hver for sig (frem og tilbage i glatstrik). Under ærmegabet samles arbejdet, og resten af kroppen strikkes rundt på rundpind. Der samles masker op til ærmer, og disse strikkes ligeledes rundt på rundpind og til slut strømpepinde (eller med magic loop teknik). Således er Ballonsweateren monteringsfri udover enderne, der skal hæftes. Til Ballonsweateren anvendes italiensk opslagning og aflukning (kaldet hhv. tubular cast on og tubular bind off på engelsk). Dette giver en pæn kant og en god elasticitet langs ribkanterne, og det er vigtigt for det færdige resultat (både funktionelt og æstetisk), at denne teknik anvendes til Ballonsweateren (særlig vigtigt for den stramme ribkant i ærmerne).

Størrelsesguide

Størrelserne XS (S) M (L) svarer til brystmål på omtrent 85 (90) 95 (100) cm. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Ballonsweateren bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 15-20 cm i forhold til dit brystmål.

Størrelser: XS (S) M (L)

Sweaterens overvidde: 99 (109) 116 (122) cm

Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40 og 80 cm), rundpind 4 mm (40, 60, 80/100 cm), strømpepinde 3 mm

Materialer: 250 (300) 300 (350) g Arwetta fra Filcolana (50 g = 210 m) sammen med125 (150) 150 (175) g Kid Seta fra Gepard (25 g = 210 m) eller Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m)

Den brune Ballonsweater på billedet er strikket i Arwetta i farven Sand fra Filcolana (971) og Kid Seta fra Gepard Garn i farven beige/grå (148).

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ ★ (5 ud af 5).

 

BESØS PETITEKNIT - KLIK HER

Produktets tags

Der er ingen tags registreret.

Mine tags

Kunder der har købt dette produkt har også købt