Denne opskrift er på dansk.
Champagne Cardigan strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger, og der strikkes fortil udtagninger til en dyb V-udskæring. Cardiganen strikkes højere bagtil i nakken ved hjælp af vendepinde. Knapstolpen strikkes på til sidst i dobbeltstrik med knaphuller i højre side.
Størrelsesguide
Champagne Cardigan bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 28 cm i forhold til dit brystmål. Pasformen er oversize. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige cardigan er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 106 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på kroppen), bør du strikke en str. XL. En cardigan i str. XL har overvidden 134 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 28 cm.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Cardiganens overvidde: 113 (117) 121 (128) 134 (146) 157 (167) 173 cm
Længde: 61 (62) 65 (66) 68 (68) 70 (71) 72 cm (mål midt bag uden halskant)
Strikkefasthed: 18 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm
22 masker x 28 pinde i dobbeltstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4,5 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm), rundpind 3 mm (100 cm), strømpepinde 4,5 mm (medmindre du strikker med Magic Loop-teknik) samt en enkelt strømpepind 3 mm
Materialer: 500-550 (550) 600 (600) 600 (650) 700 (750) 750 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m) (her vist i farven Almond 2511) strikket sammen med 125 (125) 150 (150) 175 (175) 175 (200) 200 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) (her vist i farven Kitt 1015). 4 knapper (ø = 22-24 mm)
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ ★ (5 ud af 5).
Kunder der har købt dette produkt har også købt