Petiteknit - Storm Slipover Junior - Enkeltopskrift

Petiteknit - Storm Slipover Junior - Enkeltopskrift

50,00 DKK


Ingen bedømmelse

Model/Varenr.: 20435
Lagerstatus: På lager
stk.

Storm Slipover Junior strikkes oppefra og ned. Først strikkes rygstykket, og derefter samles der masker op i rygstykkets opslagskant for at danne skuldre, der fortil samles for at danne forstykket. Ryggen og forstykket samles under ærmegabet for at danne kroppen, som strikkes rundt på rundpind. Langs halsåbning og ærmegab strikkes der til sidst ribkanter. Lav en strikkeprøve for at tjekke, hvilken pindestørrelse du skal bruge for at ramme strikkefastheden. Du kan lave strikkeprøve efter diagram i opskriften.

Størrelsesguide

Storm Slipover Junior bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 10 cm i forhold til brystmålet. Størrelserne 1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 (10-12) 12-14 år svarer til et brystmål på omtrent 53 (54) 56 (57) 59 (62) 64 (68) 72 (78) 82 cm. Målene på den færdige slipover er angivet på forsiden af opskriften (bemærk, at disse mål kun gælder, hvis strikkefastheden overholdes). Hvis modtageren fx måler 62 cm rundt om brystet, bør du strikke en str. 6-7 år. En slipover i str. 6-7 år har overvidden 72 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 10 cm. Hvis det målte brystmål afviger fra aldersguiden, bør du være opmærksom på at tilpasse længderne til den person, du strikker til. Det samme gælder, hvis barnet er lavere/højere end gennemsnittet.

Størrelser: 1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 (10-12) 12-14 år

Slipoverens mål: Overvidde: 60 (64) 68 (68) 72 (72) 76 (80) 84 (88) 92 cm

Længde midt bag: 35 (36) 38 (40) 41 (43) 45 (46) 48 (51) 52 cm

Strikkefasthed: 20 masker x 32 pinde i strukturstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 4 mm (60 og 80 cm), rundpind 3,5 mm (40, 60 eller 80 cm)

Materialer: 150 (150-200) 200 (200) 200 (200-250) 250 (250) 300 (300) 350 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m) eller150 (150) 150-200 (200) 200 (200) 200-250 (250) 250 (250-300) 300 g Double Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 108 m)

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)

Produktets tags

Der er ingen tags registreret.

Mine tags