Marie Case strikkes i ét stykke fra bunden og op. Først strikkes bunden i dobbeltstrik. Herefter samles masker op langs alle sider af bunden, og pungens vægge strikkes i vævestrik (på engelsk Garter Slip Stitch). Til slut sys lynlåsen fast med nål og tråd, og herefter sys for (på maskine eller i hånden), som monteres ind i pungen. Opskriften indeholder også syvejldning til for.
Størrelse: lille (mellem) stor
Længde: 14 (17) 23 cm
Dybde: 3,5 (4,5) 6 cm
Højde: 9 (9) 15 cm
Strikkefasthed: 24 masker x 32 pinde i dobbeltstrik på pind 2,5 mm = 10 x 10 cm
26 masker x 46 pinde i vævestrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 2,5 (80 cm), rundpind 3 mm (80 cm), strømpepinde 2,5 og 3 mm
Materialer: Forslag 1: Ca. 27 (32) 60 g Pelsuld 5,5/2 fra Hjelholts Uldspinderi (100 g = 275 m) strikkes sammen med ca. 9 (10) 20 g Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive (25 g = 225 m) eller Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m)
Forslag 2: Ca. 41 (48) 91 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m)
Lynlås 4 mm, 14 (17) 23 cm. Stof til for, 17,5 x 23,5 cm (20 x 24,5 cm) 26 x 38 cm
Sværhedsgrad: ★ ★ ★ (3 ud af 5)
Den nistrede Marie Case er strikket i størrelsen lille i Peer Gynt fra Sandnes Garn i farven Almond Tweed [2512].
Den grå Marie Case er strikket i størrelsen stor i Pelsuld 5,5/2 fra Hjelholts Uldspinderi i farven Sand [04] sammen med Silk Mohair fra Isager i farve 2S.
Den blå og hvide Marie Case er strikket i størrelsen mellem i Peer Gynt fra Sandnes Garn i farverne Almond [2511] og Night sky [5591].