Hyggelig Herresweater er en vamset og lun raglansweater strikket i blow-yarn. Den bliver derfor blød og er god til den uldsarte.
Sweateren strikkes oppefra og ned i glatstrik med raglanudtagninger. Der strikkes vendepinde i nakken og på ryggen. Kroppen strikkes rundt i glatstrik og afsluttes med en ribkant. Ærmerne strikkes oppefra og ned, samtidig med at der strikkes indtagninger og afsluttes med en ribkant. Der er anvendt italiensk opslags- og aflukningsteknik. Sweateren er monteringsfri.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL)
Overvidde: 100 (104) 109 (114) 121 (127) cm
Længde midt foran: 61 (62) 63 (65) 67 (68) cm
Strikkefasthed: 11 m/10 cm på pind 8 i glatstrik.
Pinde: Pind 8 til glatstrik og pind 7 til rib.
Garnforslag: 450-500 (500) 500 (550) 550-600 (600-650) g af én af følgende:
- Wish fra Drops (70 m / 50 g)
- Anice fra Lana Gatto (75 m / 50 g)
eller 350 (350) 350-400 (400) 400-450 (450) g
- Puno fra Gepard (110 m / 50 g)
Størrelsesguide: Sweateren har et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 5-10 cm. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) er vurderet ud fra et brystmål på ca. 86-91 (91-96) 96-101 (101-107) 107-113 (113-119) cm.